22. november 2024

Pernille Blume. Foto: Das Büro for Team Danmark.

Pernille Blume skifter til Holbæk Svømmeklub. Foto: Das Büro for Team Danmark.
Den danske elitesvømmer Pernille Blume skifter til Holbæk Svømmeklub. Formalia er dog ikke på plads endnu.

Pernille Blume, der har vundet flere medaljer ved både EM, VM og OL skifter fra Gladsaxe Svøm, hvor hun også startede som blot fire-årig. Men pr. 1. februar er hendes nye klub i Holbæk.

Skiftet kommer bag på ledelsen i Dansk Svømmeunion som ikke har nået at behandle anmodningen om klubskifte endnu.

– Vi har modtaget en anmodning om dispensation, idet Pernille Blume ønsker at skifte klub på et ikke godkendt tidspunkt af sæsonen. Anmodningen bliver behandlet på det førstkommende bestyrelsesmøde den 21. februar, udtaler sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach, der derfor heller ikke kan bekræfte klubskiftet.