Den 27-årig jæger, som i nat blev fundet efter flere timers eftersøgning med både og helikopter er død.
En redningshelikopter fandt kl. ca. 00.30 den 27-årige i vandet i stærkt nedkølet tilstand, og han blev i live hastigt fløjet til Rigshospitalet til den fornødne behandling.
Trods intensiv behandling i løbet af natten måtte lægerne opgive og erklære ham for død kl. 08.20 her til morgen på grund af den kraftige nedkøling efter opholdet i vandet i formentlig mange timer.
De pårørende er underrettet, og politiet skal nu rutinemæssigt undersøge den 27-årige nærmere i et forsøg på at få klarlagt omstændighederne, der anses for at være en ulykke.