Søndag eftermiddag var svært bevæbnet politi talstærkt tilstede i Udby på Tuse Næs.
Politiet rykkede ud til byen ved 13-tiden efter en anmeldelse om trusler, som man valgte at tage meget alvorligt.
Holbaekonline.dks fotograf på stedet fortæller, at kampklædt politi omringede et hus i byen. Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter overfor Holbaekonline.dk, at man har anholdt en person under aktionen.
Udover politiets indsatsstyrke, var også flere almindelig politifolk, indsatslederen og to ambulancer tilstede i den lille by.
Ved 16.30-tiden var aktionen helt overstået og politiet var ved at forlade Udby.
Opdateret kl. 18.09 med nye fotos og video.