Søndag køres der om Danmarksmesterskabet i cykelcross ved Absalonskolen i Holbæk.
Løbet, der af Danmarks Cykle Union kaldes for “et af de mest spændende DM i cykelcross i mange år” køres på en rute som veksler mellem græsarealer, skrænter, grus og trapper. Start området er ved Holbæk Frikirke på Vandtårnsvej og målet er på p-området ved Abasalonskolen. Hele ruten er ca. 2,900 meter lang.
De yngste ryttere starter klokken 9 og så starter de forskellige klasser derefter, således at kvindernes elite starter klokken 13.00 og mændenes elite kl. 15.00.
Det er i øvrigt Holbæk Cykelsport, der er arrangør af løbet.