22. november 2024

Foto: Politi.dk

En 40-årig mand fra Litauen blev torsdag formiddag anholdt og sigtet for butikstyveri.

Det skete efter manden ved 9-tiden blev genkendt i SuperBrugsen på Hovedgaden i Ugerløse og mistænkt for tyveri af nogle øl.

Politiet blev tilkaldt og kørte til SuperBrugsen, hvor de kunne anholde den lettere spirituspåvirkede mand. Han blev sigtet for tyveri af tre dåseøl til en værdi af 30 kr. Med assistance fra en tolk afhørte politiet ham til sagen, der blev straks afgjort, hvorefter den 40-årige litauer blev løsladt.