Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 36-årige Casper Lyngbo Rasmussen fra Kalundborg, der er forsvundet efter en julefrokost i Holbæk.
Casper Lyngbo Rasmussen havde natten til søndag været til julefrokost og efterfølgende gæst på natklubben Soho på havnen i Holbæk.
En dørmand har fortalt politiet, at han husker, at have set Casper forlade stedet i beruset tilstand på et tidspunkt mellem klokken 04.00 og 05.00 søndag morgen.
Politiet modtog klokken 16.54 søndag eftermiddag en efterlysning af den 36-årige, da han ikke var blevet set siden han forlod Soho.
Som vi tidligere har skrevet, så har politiet med hjælp fra bl.a. Vestsjællands Frivillige Beredskab og dykkere søgt efter den savnede i havnebassinet i Holbæk søndag aften, uden resultat.
Politiet har brug for hjælp, til at finde frem til Casper eller få belyst hans færden.
Casper beskrives som værende: mand, 36 år, hvid hudfarve, 175 cm. høj, spinkel af bygning, kort brunt hår samt tætklippet fuldskæg. Da han forsvandt var han iført mørk grå habitjakke, jeans og sorte sko..
MVSJ politi beder borgere med oplysninger om Caspers færden eller opholdssted, om at ringe 114.
Han er fundet