21. november 2024

Foto: Alex Christensen

Foto: Alex Christensen
Claus ‘Moffe’ Nielsen blev i dag idømt i dømt halvandet års fængsel for fremstilling og salg af cannabisolie.

Dommen faldt i dag ved en domsmandsret ved Retten i Holbæk, hvor den 46-årige holbækker var tiltalt i sagen sammen med fire andre.

Af de halvandet års fængsel, som Claus ‘Moffe’ Nielsen blev idømt er de seks måneder ubetinget, mens resten er gjort betinget.

Tre andre tiltalte i sagen blev straffet med betinget fængsel i 6 måneder, mens den sidste tiltalte blev straffet med betinget fængsel i 5 måneder.

Der skete frifindelse for en påstand om udbyttekonfiskation.

Dommen er afsagt af en enig domsmandsret.

Alle de tiltalte modtog dommen.

Anklagemyndigheden kan inden for 14 dage anke dommen.