21. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen
Klokken 10.30 onsdag formiddag skete der et færdselsuheld i krydset Valdemar Sejrsvej og Lundemarksvej i Holbæk.

Flere ambulancer, brandbiler og politibiler blev sendt til stedet, hvor en bus på linje 502 og en personbil var kørt sammen.

Føreren af personbilen blev bragt til behandling på sygehuset og mindst én passager i bussen blev behandlet på stedet af ambulancepersonale.

Bilen, en Nissan Primera fra 2003 fik smadret fronten i sammenstødet med bussen.

Valdemar Sejrsvej var afspærret i nordgående retning, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

This slideshow requires JavaScript.