Torsdag aften klokken 19.19 blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt ud til en skorstensbrand i en ejendom på Jernbanevej i Tølløse.
Da indsatslederen fra brandvæsnet ankom til stedet, kunne det konstateres, at der rigtig nok var ild i skorstenen og indsatslederen tilkaldte brandfolk fra både Tølløse og Holbæk.
Skorstenen var stoppet godt til, og det tog knap 2 timer at få renset den igennem.
En lejlighed i stueetagen fik sodskader, og skadeservice blev derfor tilkaldt.