22. november 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk
En 39-årig mand fra Holbæk blev torsdag aften påkørt af en bil efter en episode på McDonald’s.

Et par timer før påkørslen havde der været en episode på McDonald’s hvor den 39-årige og nogle personer ‘nedstirrede’ hinanden, hvorefter de forlod stedet efter at have udvekslet nogle bemærkninger.

Den 39-årige var på McDonald’s sammen med sine børn.

Kort før klokken 22.50 mødtes parterne igen i området og det var i den forbindelse, at den 39-årige blev påkørt. Han blev efterfølgende bragt til sygehuset, hvor han afgik ved døden.

De to i bilen, der påkørte den 39-årige kørte fra stedet, men de kontaktede efterfølgende politiet og erkendte, at de havde kørt en mand ned. En 26-årig mand fra Brøndby og en 27-årig mand fra Roskilde blev anholdt kl. 23.30.

De sidder fredag formiddag fortsat anholdt, mens politiet efterforsker sagen.

Vestsjællands Brandvæsen blev efterfølgende rekvireret af politiet til at spule stedet, hvor den 39-årige blev påkørt.

This slideshow requires JavaScript.

1 thought on “Familiefar kørt ihjel ved McDonald’s

  1. Det er top professionelle journalister, der beskriver denne sørgelige episode “Vestsjællands Brandvæsen blev efterfølgende rekvireret af politiet til at spule stedet”…er der nogen der tænker på den familie der har fået revet Deres Far og samlever, ud af deres liv..? Tag Jer sammen og beskriv seriøst hvad det er der sker i Vores By..Shame on you..Jeg har selv ofte besøgt McDonalds og oplevet det trusselsbillede som ofte er tilstede dernede…man kan jo bare sige fortsættelse følger..fucking gangsterby!!

Comments are closed.