22. november 2024

Teater Patrasket spiller 'Flyv' på Holbæk Teater. PRfoto.

Teater Patrasket spiller ‘Flyv’ på Holbæk Teater. PRfoto.

Lørdag den 7. oktober er der teater på Holbæk Bibliotek for børn på fem år og derover – samt deres voksne.

Det er Teater Patrasket, som spiller forestillingen ‘Flyv’ om Arthur og Marta, som er to meget gamle dukkeførere, som har været sammen hele livet. Med en magisk pavillon som omdrejningspunkt spiller de historien om den stakkels forældreløse dreng Max, der går med længslen efter at flyve. Helt ensom i verden må Max gå grueligt meget igennem, ydmyget på børnehjemmet og udnyttet i cirkus. Lige til han møder girafkvinden Lily og den store kærlighed, der måske giver ham vinger..

Forestillingen er skabt i samarbejde med instruktøren Giacomo Ravicchio og trækker på nostalgi og inspirationer fra melodrama, freakshow og gøglerromantik.

Info:
Dato: Lørdag d. 7. oktober 2017, kl. 11.00.
Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 9-11, 4300 Holbæk
Billetter á 30 kr./stk. kan købes på Biblioteket eller via bibliotekets hjemmeside.