22. november 2024

Holbæk Sportsby. Illustration: Morten C. Henriksen / Kullegaard

Holbæk Sportsby. Illustration: Morten C. Henriksen / Kullegaard
I eftermiddag er der rejsegilde i Holbæk SportsBy og alle er velkomne.

Det er Fonden Holbæk Sportsby og Holbæk Kommune, som inviterer alle interesserede til rejsegilde klokken 15 på SportsAllé 1 i Holbæk.

Der vil traditionen tro blive serveret lidt at spise og drikke, og flere talere vil være på programmet fra kl. 15.00.

– Vi kan nu tydeligt se omridset af sportsbyen. Rejsegildet er en mulighed for at takke de mange håndværkere, der arbejder hårdt på projektet. Samtidig er der mulighed for at få en rundvisning på den ellers lukkede byggeplads. Derfor håber jeg også, der er mange, der har lyst til at deltage, og jeg glæder mig til at fejre dagen med dem, siger borgmester Søren Kjærsgaard.