En 43-årig mand fra Holbæk var tirsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen.
Uheldet skete ved 16.30-tiden, da en 21-årig mand fra Maribo kom kørende mod nord ad motorvejen og mistede herredømmet over bilen, hvorefter han påkørte et autoværn og en bil, som blev ført en den 43-årige mand fra Holbæk.
Uheldet gav trafikale problemer på stedet.
Den 21-årige var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.