Torsdag formiddag blev en 35-årig kvinde fra Holbæk udsat for vold på parkeringspladsen ved Netto på Stenhusvej i Holbæk.
Episoden fandt sted klokken 10.45 i forbindelse med uenighed om en parkeringsplads, hvilket førte til, at en mand på 60-70 år, 185 cm, alm. af bygning, gråt hår, hvidt/gråt fuldskæg iført arbejdstøj i farverne grå og blå, pludselig slog kvinden i hovedet med knyttet hånd.
Den 35-årige var sammen med sin datter og gerningsmanden var sammen med en kvinde. Gerningsmanden og kvinden kørte i en ældre matgrå personbil startende med reg. nr. AW2.
Politiet leder nu efter manden, der muligt ud fra ovennævnte kan genkende sig selv, og derfor er opfordringen til ham, at han kontakter politiet på 114. Politiet vil også gerne tale med vidner til episoden.