To personer blev torsdag eftermiddag bragt til sygehuset efter et voldsomt færdselsuheld på Rute 21 udfor Holbæk flyveplads i Ny Hagested.
Ulykken skete kort efter klokken 15 da en hvid Peogeut Expert varebil kom kørende mod syd og tilsyneladende overså en forankørende Toyota Yaris personbil. Ved uheldet blev personbilen skubbet af vejen og videre op over en skrænt, hvor den til sidst landede på taget, et godt stykke inde på en græsmark.
To personer blev kørt til tjek på sygehuset.