Politi og brandvæsen blev klokken 00.32 i nat kaldt ud til en brand i Mørkøv Hallen.
Branden var startet i en bil, og havde bredt sig videre til et skur.
Ved brandvæsnets ankomst havde ilden også fået fat i hallens facade og den nederste del af taget.
Heldigvis lykkedes det ret hurtigt at få kontrol over branden, der meget nemt kunne have udviklet sig til en reel storbrand, hvis den var blevet opdaget blot få minutter senere.