Tirsdag aften kort efter klokken 18 røvede en pistolbevæbnet mand Hjørnekiosken på Holbækvej i Jyderup.
Manden kom ind i butikken klokken 18.11 hvor han med pistolen truede personalet til at udlevere kontanter og 12-15 kartoner cigaretter.
Røveren forsvandt derefter fra stedet i en mørk bil, muligvis en Volvo stationcar med lys bagklap.
Politiet afhørte nogle vidner i forbindelse med røveriet, men vi vil meget gerne tale med andre, der evt. har oplysninger i sagen. Ring på 114.