22. november 2024

Foto: <a href="https://pixabay.com/users/Republica/">Republica</a> / Pixabay

Foto: Republica / Pixabay

En spilledåse, en telefon og en bærbar PC var blandt kosterne, da en indbrudstyv ved 5-tiden torsdag morgen begik indbrud i en villa på Langåsen i Holmstrup ved Jyderup.

Tyven var kommet ind i huset ved at bryde et vindue til soveværelset på 1. sal op – muligvis med et koben. For at komme derop, havde tyven først brudt et redskabsskur op og taget en stige.

Efter at være kommet ind, havde tyven bevæget sig rundt i hele huset og gennemrodet skabe og skuffer.

Fra stedet var der bl.a. stjålet en bærbar PC af mærket HP, en spilledåse i træ, en Hummel lædertaske, 2 stk. Panasonic fastnettelefoner, som fortsat var i ubrudt emballage, en Tom Tom GPS og parfumer.

Tyven forlod huset samme vej, som vedkommende var kommet ind.