Holbæk B&I er færdig i 2. division og selvom klubben har planer om at vende tilbage til den 3. bedste række så hurtigt som muligt, så er spørgsmålet om cheftræneren forbliver på trænerbænken.
Selv siger cheftræner Freddy Andersen, der blev hentet tilbage til klubben sidste sommer, at han ikke har planer om at stoppe, selvom næste sæson foregår i Danmarksserien:
– Jeg har en aftale med klubben om, at jeg skal træne dem. Det kan der selvfølgelig laves om på, men som udgangspunkt fortsætter jeg, siger Freddy Andersen til bold.dk.