Kundby-pigens forsvarer, Mette Grith-Stage, har nu bedt Landsretten om, at se på, om anklagemyndigheden skal have lov til at fremlægge de nye beviser, som er kommet frem efter proceduren.
I fredags sagde Retten i Holbæk god for, at Anklagemyndigheden kan få genoptaget bevisførelsen i sagen med den terrortiltalte pige. Det skete fordi anklagemyndigheden mente, at den havde nye og afgørende beviser i sagen, heriblandt noter og breve fra pigen.
Pigens forsvarer protesterede mod genoptagelsen af bevisførelsen i retten i fredags, og har derfor i dag afsendt et såkaldt kæreskrift til Østre Landsret.
På Twitter skriver forsvarer Mette Grith-Stage: “Så er kæreskrift sendt til Østre Landsret i Kundby-sagen. Håber landsretten vil behandle kæremålet.”
Så er kæreskrift sendt til Østre Landsret i Kundby-sagen. Håber landsretten vil behandle kæremålet. #dkkrim #terror #kundby
— Stage Advokatfirma (@MetteGrithStage) 8. maj 2017