22. november 2024

Fredag holder butikkerne i Holbæk midtby åben til kl. 22 i anledning af aftensalget. Foto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Holbæk Byroums chef, Jonas W Petersen, har sagt op. Derfor skal man nu ud og finde en ny chef.

Jonas W Petersen tiltrådte den nyoprettede stilling som chef for Byforum den 1. oktober i 2015 efter Vækstudvalget, Holbæk Handelsstandsforening, Holbæk Bymidte Ejendomme, Sjællandske Medier og Holbæk Erhvervsforum havde startet Byforum med det formål at skabe en mere levende bymidte med fokus på vækst og beskæftigelse.

Men nu ønsker chefen i stedet at realisere sin drøm som iværksætter.

– Det er naturligvis ærgerligt, at vi skal sige farvel til Jonas, som har ydet en strålen
de indsats”, udtaler formand for Byforum Jan Thomassen. og fortsætter:

– Men sådan er livet en gang i mellem, og Jonas har sammen med Byforum og gode medarbejdere sat rigtig godt gang i projektet, så nu skal vi finde en ny chef, der kan fortsætte arbejdet med at føre
vores ideer og visioner ud i livet, siger formanden.

Vil hjælpe andre byer
Jonas W Petersen starter nu sin egen virksomhed, hvor han skal hjælpe byer i hele landet i gang med udviklingen, som han har stået i spidsen for i Holbæk.

– Jeg er en meget entreprenant type, der elsker at sætte nye projekter i gang
og se dem blomstre i praksis. Jeg har oplevet i mit job som chef for Byforum, at der er et hul i markedet i Danmark for en række af de opgaver, som jeg er god til, nemlig at omsætte planer til virkelighed, men uden at være bundet op på den daglige drift. Derfor etablerer jeg nu min egen virksomhed, som kommer til at hedde EXEKVATOR, siger Jonas W Petersen.

Og Holbæk Byforum bliver nok hans første kunde. Det mener erhvervsdirektør Kenny Jensby:

– Vi har indgået en aftale med Jonas om, at han hjælper os med at gennemføre de mange aktiviteter, som er planlagt hen over sommeren, og det betyder, at vi kan holde dampen oppe og i bogstaveligste forstand foretage en flyvende udskiftning med Jonas og en ny chef. Jonas fratræder ved udgangen af maj, men vi bliver formentligt hans første kunde i det nye firma, idet vi har indgået en samarbejdsaftale om en række opgaver, indtil den nye chef er godt på plads. Men nu er fokus rettet ind på den forestående rekrutteringsproces, udtaler Kenny Jensby.