Onsdag den 19. april kan man komme til foredrag om ”Kærlighedens 5 sprog”.
Foredraget, der vil lære dig hvordan du “fylder din kærlighedsbeholder op” og også “fylder på andres beholdere” er baseret på antropolog og forfatter Gary Chapmans teori om “De fem kærlighedssprog”.
Det loves at foredraget vil “vende op og ned på dit liv”, som der står på arrangementet side hos Billetto.
Arrangementet foregår på Bryghuset No. 5 i Nygade i Holbæk. Foredraget starter klokken 18 og varer ca. 1,5 time, hvorefter der vil blive serveret en hjemmelavet røget laksemoussesandwich/bolle med kaffe og the. Der vil være mulighed for at købe øl på aftenen. Prisen for arrangementet er 175,-. Billetter kan købes her.