Søndag den 19. marts får Holbæk Bibliotek musikalsk besøg af Heidie Clemens.
Den århusianske sangerinde og sangskriver Heidie Clemens er vokset op i Holbæk. Hun er aktuel med sit andet album ‘Der er kun én vej’, hvor hun forholder sig hudløst ærligt til emner og situationer, som vi alle kender, men alt for ofte har svært ved selv at sætte ord på. Genren kan bedst beskrives som visejazz.
Når hun lægger vejen forbi Holbæk Bibliotek har hun Rasmus Steenberg med på klaver og Poul Erik Jørgensen på kontrabas.
Koncerten foregår klokken kl. 14.
Billetter á 20 kr. kan købes på Holbæk Bibliotek eller via Bibliotekets hjemmeside