22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

I går mandag var der møde i udvalget “Aktiv hele livet” hvor man igen skulle tage stilling til besparelser på Ældreområdet.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Et flertal på 3 i udvalget (A, Ø og DF) sagde nej til de påtænkte besparelser og mindretallet havde muligheden for sende sagen i byrådet. Besparelserne drejer sig bl.a om at nedlægge 10 stillinger i ældreplejen ,hvilket ville give en besparelse på 8 millioner kroner. De to venstrefolk i udvalget kom hermed i mindretal til de tre andre partier

Dermed kunne det se ud til en meget spændende afstemning i byrådet.

Men der bliver ikke “kampvalg” om disse besparelser, hvis det står til ham siger Finn Nielsen fra DF:

– Jeg kan ikke se flere forringelser på ældreområdet, vi kan ikke have ældre der selv skal betale for transport til dagcentre, sådan en betaling vil gøre, at ældre som kun har deres folkepension dropper opholdet på dagcentre og sidder hjemme og visner hen , hvad der kan få stor indflydelse på deres helbred. Vi må finde pengene på en anden måde. Jeg håber jeg kan få en fornuftig snak med borgmester Søren Kjærsgaard om sagen.

Finn Nielsen ser positivt på en “sovende” nattevagt på Orø som hurtigt kan tilkaldes, hvis der er behov, og samtidig undgår man at betale for transport og færge ved en tilkalde-medarbejder, .

Emrah Tuncer fra De Radikale er også klar i mælet og siger til Holbaekonline.dk:

– Vi stemmer imod de besparelser på ældreområdet, og også på børneområdet.

Og som vi tidligere har skrevet på Holbaekonline.dk. har Pernille Kruse (V) fra nævnte udvalg udtalt til :

– Eftersom de øvrige tre partier i udvalget forkastede besparelser på ældreområdet, så er det faktisk Venstre der har sagt at vi IKKE kan acceptere at der ikke er natdækning på Orø og derfor har stillet det forslag at der skal være natdækning i form af en tilkaldevagt eller sovende nattevagt som er på øen.
Så det forslag går vi naturligvis ind for da det er mig der har bedt om at det blev undersøgt og dermed Venstre der har stillet forslaget som en mulighed og den har vi stemt for i uvalget i går samtidig med at vi afviste forslaget om sengeskift og rengøring hver 4. uge.

Så lidt hovedregning siger: Der er flertal for at kigge grundigt på at droppe de påtænkte besparelser i byrådet.

Leif Juhl fra Enhedslisten foreslog på mødet i går i udvalget, at man viskede tavlen ren, og sammen med kommunens medarbejdere på ældreområdet gennemgik budgettet endnu engang i fællesskab om man så skulle helt ned i maskinrummet og rode.