Lørdag formiddag tog politiet på besøg på en adresse i Ugerløse efter at have fået oplysninger om, at der var tyvekoster på stedet.
Politiet fandt højttalere og andre ting fra et indbrud og derudover blev fundet en skarpladt pistol med ammunition.
En 16-årig dreng, som var på stedet blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet fire uger.
En 18-årig fra Kirke-Eskildstrup blev ligeledes anholdt og sigtet for indbrud. Han blev løsladt efter afhøring, og hans sag behandles senere i retten.