En 16-årig dreng fra Holbæk er blevet sigtet for bl.a. trusler efter en episode i toget fra Næstved mod Roskilde søndag aften.
Her havde en 43-årig mand fra Hedehusene påtalt over for en anden passager, at denne sad og ristede en joint i toget.
Joint-risteren var ikke glad for at få en påtale, så vedkommende trak en 32 cm stor kniv og truede den 43-årige.
Gerningsmanden stod af i Herfølge.
Hele optrinnet var blevet filmet af en anden passager og det førte til, at politiet godt en halv time senere kunne anholde en 16-årig dreng fra Holbæk, som er blevet sigtet for trusler, overtrædelse af knivloven og for lov om euforisernde stoffer.