Torsdag aften blev en rejsende udsat for tyveri på Holbæk Station.
Anmelderen havde omkring kl. 18.20 brugt sig Mastercard til at tanke op på et Rejsekort i automaten i tunnellen under perronerne på stationen og lagde sit pung ned i sin rygsæk og gik derefter til 7-Eleven for at handle. Igen blev pungen lagt ned i rygsækken og derefter gik anmelderen op ad trappen til perronen.
Anmelderen havde godt lagt mærke til, at der stod tre mænd ved automaten under optankningen af Rejsekortet og nu så anmelderen de samme tre mænd bag sig. Den ene, A, der blev beskrevet som 30-35 år gammel, stod tættest på og da de blev set løb de væk fra stedet. ‘A’ løb ned mod busserne og anmelderen løb efter, men det lykkedes ‘A’ at forsvinde.
Anmelderen kontaktede sin bank, der oplyste, at der var blevet hævet kr. 4.000,- i Nordea i Holbæk.
Tyvene havde stjålet en sort ‘Mulberry’ læderpung indeholdende Mastercard til Danske Bank (er spærret), LO guldkort, NemId, gult og blåt sygesikringsbevis, 30 canadiske dollar, diverse personlige kort.
Den person som anmelderen løb efter, A, beskrives som: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 160-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Sort halvlang dunjakke med hætte, mørke bukser.
Anmelderen kan ikke beskrive de 2 andre personer.