22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Brugerbetaling, gammelt skidt i sengen, længere ventetid ved nødkald og mindre rengøring. Det er bare nogle af konsekvenserne af de forslag, som administrationen har til besparelser på ældreområdet i Holbæk Kommune.

Den samlede reducering på området Aktiv hele livet er på knap 80 millioner kroner. Fra administrationens side foreslåes følgende besparelser – eller serviceændringer, som det hedder i forslaget:

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

– Der kun gøres rent og skiftes sengetøj hver 4. uge til borgere i eget hjem og på plejecentre, med mindre der har været en individuel faglig vurdering sådan at borgere, der af helbredsmæssige årsager har behov for hyppigere rengøring og skift af sengetøj får det.

Slut med natbederedskab på Orø. Fremover skal øens natbereskab sammenlægges med kommunens øvrige natberedskab, som så varetages fra fastlandet, også selvom dette ifølge kommunens egne forudsigelser af konsekvensen af besparelsen kan betyde forlængede responstid ved nødkald.

Besparelser på 1,5 millioner kroner på Kastanjely, Tysingehave og Fjordstjernen. Besparelserne skal findes gennem ‘servicejusteringer’.

Medarbejderantallet tilpasse på plejecentrene Samsøvej og Elmelunden svarende til ca. 4 årsværk. Det forventer kommunens administration kan ske ved ikke at genbesætte ubesatte stillinger og ikke ved at stoppe vikariater. Det vil betyde, at medarbejder skal være mere fleksibel i forhold til at arbejde i skiftende vagter og kunne få omlagt vagten med kort varsel. Det betder også færre pædagogiske indsatser og at man forventer at det fremover er pårørende som følger de ældre til sygehus, læge, tandlæge osv.

Færre specialister. Mens man vil fastholde niveauet på demensområdet, så kan der spares på sårspecialister og inkontinensspecialister. Akutsygeplejerskerne tillægges en række andre opgaver og andre faggrupper skal også påtage sig sygeplejeindsatser, således at man kan minimere antallet af sygeplejersker i hjemmeplejen i aftentimerne.

Slut med ‘God mad til alle’. I budgetaftalen 2016-2019 var der afsat 500.000 kroner til projektet “God mad til alle”, der skulle understøtte arbejdet med gode måltider på plejecentre, i bosteder, for hjemmeboende og på de aktive centre. Sidste år fik kommunen foretaget en analyse og der var temamøde i byrådet om madproduktionen. Der menes ikke være behov for flere analyser og da der i 2017 er afsat 3,4 mio. kr. til at ansætte flere medarbejdere, der kan skabe bedre rammer omkring måltiderne, foreslås puljen nedlagt.

Brugerbetaling for transport til træning og dagcentre. I dag får borgere, der ikke selv er i stand til at transportere sig, gratis transport til dagcentre og træning. Det drejer sig om i alt ca 484 borgere. Men da det ikke er noget kommunen er forpligtiget til, skal de fremover betale 50 kroner pr tur/retur. Det giver, ifølge kommunens egne tal, en merudgift på knap 4.000 kroner om året for en borger med behov for transport til dagcentre

Borgerne skal selv betale for sygeplejeartikler. I dag leverer Holbæk Kommune sygeplejeartikler til kommunens borgere i forbindelse med levering af hjemmesygepleje. Kommunerne er dog kun forpligtiget til at levere gratis sygeplejeartikler indtil borgeren kan nåat få købt det nødvendige ind. Derfor ønsker kommunen nu, at borgerne fremover selv skal betale for sygeplejeartikler.

Nedlæggelse af fem caféer. Der er i dag cafeer på 10 af kommunens 13 aktive centre. Det foreslåes at lukke caféerne på Åvang, Elmelunden, Tuse, A-huset i Tølløse samt Morsø. Desuden vil alle 10 café blive lukket i weekenderne.

Serviceændringerne, som de kaldes, er sendt i høring i Ældrerådet, der har til den 3. februar til at komme med bemærkninger.

1 thought on “Der skal spares – og det går ud over de ældre

  1. Jeg må da kraftigt overveje at finde en anden bopælskommune inden jeg bliver gammel – eller syg – og får brug for hjælp. Grotesk at man kan vedtage sådanne nedskæringer, når der er penge til prestigebyggerier (men det er selvfølgelig fra en anden kasse).

Comments are closed.