En 49-årig kvinde fra Holbæk blev mandag morgen klokken 07.45 udsat for tricktyveri på Holbæk Station.
Kvinden var på vej ind i et tog, da en anden passager blokerede adgangen og begyndte at stille nogle spørgsmål på tysk, som hun svarede på.
Senere på dagen blev kvinden kontaktet af hittegodskontoret i København, der havde fået hendes pas indleveret. Hun havde dernæst opdaget, at hendes pung, der bl.a. indeholdt Visa/Dankort og Sundhedskort, var væk fra hendes taske.
Den mand, der havde spærret adgangen til toget beskrives som: Mand, østeuropæisk udseende, 35-40 år, 165-170 høj, talte tysk, iført mørkeblå hue og mørkt tøj.