Ja de fleste kender vel julesangen: Kender i den om Rudolf, Rudolf med den røde tud, men det kan være lidt af en opgave at indstudere sangen for mere end 100 mere eller mindre utrænede stemmer.
Ved mere forstås medlemmer af det rytmiske kor Sangskaderne og mindre ved det fremmødte publikum, som sammen deltog i en såkaldt workshop før selve jule-koncerten på Elværket i går søndag.
Holbaekonline.dk var til stede med mikrofoner og kameraer, og på næste søndag – første juledag – kl.22 kan du se og høre resultatet af vore fælles anstrengelser på Lokalkanalen, som sender samme sted som tegnsprogskanalen.