23. november 2024

Arkivfoto: Graeme Maclean <a href="https://creativecommons.org/licenses/by/2.0/deed.da">(CC BY-SA 2.0)</a>

Arkivfoto: Graeme Maclean (CC BY-SA 2.0)
Arkivfoto: Graeme Maclean (CC BY-SA 2.0)
Trenden med uhyggelige ‘dræberkovne’, som skræmmer tilfældige mennesker ser ud til at fortsætte.

Vi fortalte i går hvordan en ung mand blev skræmt af en ‘dræberklovn’ på Vandtårnsstien i Holbæk og i sin forskrækkelse slog ‘klovnen’ i hovedet.

Nu har flere ‘klovne’ været på spil.

Klokken 22.13 modtog Midt- og Vestsjællands Politi således en anmledelse fra en 22-årig mand, som fortalte at han blev jagtet af en klovn med en økse på Ahlgade.

Kort før midnat fik politiet en ny anmeldelse, denne gang om en ‘klovn’, som gik forbi på Parkvej i Svinninge.

I begge tilfælde kørte politiet ud for at lede efter ‘klovnene’, men uden held.

Politiet advarer: Det er ikke drengestreger

Den seneste tids klovnehændelser får nu politiet til at advare mod trenden om at spille klovn og true personer med våben eller andet.

Får politiet fat i vedkommende, så kan der blive tale om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, våbenloven eller i værste fald straffeloven. Politiet vil på ingen måde se igennem fingre med en sådan optræden, der på ingen måder kan betegnes som sjov eller ”drengestreger”. Endelig udsætter man sig også for fare, hvis man går ud foran biler for at forskrække bilisterne eller laver noget lignende.

Politiet opfordrer derfor også, at borgere tilkalder politiet, hvis de ser en ‘klovn’ på steder, hvor man ikke vil forvente at møde en udklædt. Vi håber, at en hurtig og konsekvens indsats mod denne modedille, vil få de fleste til at tænke sig om, inden de skræmmer andre med deres adfærd.

Læs også: Så er dræberklovnene kommet til Holbæk