22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
En 81-årig mand og en 20-årig mand blev i går bragt til skadestuen på Holbæk Sygehus efter et færdselsuheld.

Uheldet skete kort før klokken 11 da en 81-årig mand fra Kirke-Hyllinge kom kørende i en personbil ad Omfartsvejen og ville krydse Roskildevej. Han kørte ud i krydset, hvor han blev påkørt af en personbil ført af en 20-årig mand fra Albertslund, der kom kørende ad Roskildevej.

Begge parter blev i ambulancer bragt til kontrol på skadestuen i Holbæk, men begge var sluppet fra heldigt fra uheldet og slap, ifølge politiet, for behandlingskrævende skader.

Brandvæsnet blev tilkaldt til at foretage oprydning efter mindre forurening som følge af uheldet, ligesom et bugseringskøretøj flyttede de beskadigede køretøjer fra vejen.

Den 81-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, da politiet mistænker ham for ikke at have overhodlt sin vigepligt i krydset.