23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fredag aften ved 22-tiden rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i noget halm på Tingerupvej i Tingerup ved Hvalsø.

Det viste sig, at en 55-årig mand havde været i færd med at rive en lade ned. I laden var der opbevaret noget halm, som han efterfølgende brændte af i stedet for at bortskaffe det. Branden var under kontrol og uden fare for at sprede sig. Men ud fra omstændighederne blev den 55-årige sigtet for overtrædelse af beredskabsloven på grund af sin adfærd. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at han kan forvente at få en bøde som afgørelse på sagen.