Politi og redningsmandskab kørte kort efter midnat ud til et færdselsuheld på motorvejen.
Uheldet var sket i vestgående retning lige før broen, hvor Ågerupvej krydser motorvejen.
Det viste sig, at en 26-årig spirituspåvirket mand fra Vig St. havde mistet herredømmet over sin bil, så han var kørt ind i et autoværn.
Der var ikke andre trafikanter involveret i ulykken, og den 26-årige pådrog sig lettere skader i ansigtet, da han ikke anvendte sikkerhedssele under kørslen og til trods for, at bilens airbags blev udløst.
Bilisten blev kørt til undersøgelse og fornøden behandling på skadestuen i Holbæk, hvor han også fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
En skiltevogn afspærrede uheldsstedet, indtil den forulykkede bil var blevet fjernet.