Den 56-årige mand, som tirsdag aften blev overfaldet ved en lejlighed i Knudskovparken i Holbæk er fortsat i livsfare.
Som vi skrev tirsdag aften, blev den 56-årige overfaldet af en 30-årig mand, mens han sad og drak kaffe med to kvinder.
De to mænd var tidligere oppe at skændes, men den 30-årige havde forladt stedet, men var kommet tilbage, bevæbnet med to jernrør som han tæskede den 56-årige med.
Den 56-årige blev bragt til sygehuset, men overført til Rigshospitalet, hvor hans tilstand fortsat beskrives som kritisk.
Politiet anholdt kort efter den 30-årige.
Motivet er endnu ikke fastlagt, men der er muligvis tale om en uoverensstemmelse om en kæreste.
Læs også – og se billeder og video: Mand gennemtæsket med jernrør