Jeg troede indtil i dag vikingetiden var Danmarks eneste storhedstid, den gang hvor vi invaderede vore naboer, England, Irland og sågar Amerika.
Siden er det gået slemt ned af bakke: Vi er blevet tævet af Sverige, Tyskland og England har endog hugget vor maritime stolthed; Flåden – sidstnævnte skete i 1807. Men nu er jeg desværre blevet en illusion mindre: Vikingetiden var en tid hvor også mændene den gang spillede 2. violin.
Fredag interviewede jeg Theis fra Trækfærgen som spiller viking og spurgte om den underskønne kvinde ved hans side var hans frille (kvindelig træl). Før den stakkels viking kunne få et ord indført afbrød damen os, og sagde : Jeg er lykkelig gift, hvorpå jeg replicerede: Kunne din mand så ikke sælge dig, hvis han var blevet træt af dig? Svaret var: Jesper her tager du gruelig fejl – I vikingetiden var det kvinderne som havde magten og var de trætte af husbonden, kunne de sende ham fra gårde! Uha, uha, så forstår jeg bedre hvorfor vikingerne ustandselig drog på vikingetogt.
Se vor lille uhøjtidelige video fra vikingemarkedet, se den i HD kvalitet, og hvis der er nogle af vore kvindelige læsere som betragter mig som mands-chauvinist så har de fuldstændig ret, Vi kan kun overleve i små isolerede samfund som Orø.
Det var bare fint, var også på besøg onsdag.
Den er ikke helt korrekt antaget 🙂
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen. Ligesom ordet “slegfred” er “frille” beslægtet med ordet “fred” i betydningen “fri”. Altså en fri kvinde, ikke en træl.
En træl var ejendom som du gjorde med hvad du ville, men ordentlige folk holdt dem dog “godt”.
Det var typisk konger, høvdinge og adelsmænd, som havde en eller flere friller. Kongen havde friller ved siden af dronningen, fordi de var gift af politiske grunde.