25. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 20-årig mand fra Tølløse var årsag til – sammen med to andre unge mænd – at politiet rykkede talstærkt ud til EUC Sjællands afdeling på Jagtvej i Næstved i går.

Vidner havde onsdag formiddag set nogle personer med et gevær ved skolen og derfor kontaktet politiet, som straks sendte flere politipatruljer til stedet.

Det viste sig dog, at det var relativt ufarligt. Tre af skolens elver – heriblandt den 20-årige mand fra Tølløse – havde skudt til måls efter en dåse med et softgungevær, og ingen var hverken kommet til skade eller truet.

De tre unge mænd, der udover fyren fra Tølløse også talte en 20-årig mand fra Sandved og en 23-årig mand fra Køge, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.