Tidligt torsdag aften forlod en 83-årig dement kvinde plejecenter Stenhusbakken.
Omkring kl. 23.30 udsendte Midt- og Vestsjællands politi en efterlysning via twitter. Kvinden er 165 cm høj, spinkel af bygning , har sort hår, og var iført en striktøje og strikhue samt sorte bukser.
Politiets indsatsleder på stedet, Flemming Krog-Meyer, kunne yderligere fortælle at man nu havde fundet ud af at der var tale om en hvid striktrøje og strikhue, og at hun derfor skulle være nemt at genkende.
Da kvinden muligvis var set omkring Konsul Beers Allé, valgte man i første omgang at koncentrere eftersøgningen til dette område, samt Knudskoven, Holbæk Megacenter, Stenhus Gymnasium og Kalundborgvej.
Omkring midnat var der indsat 4 hundepatruljer i eftersøgningsarbejdet. Kvinden havde på dette tidspunkt været væk i omkring 5 timer, og da temperaturen samtidig var faldet til omkring frysepunktet, valgte man at rekvirere en redningshelikopter fra Karup, der bla. er udstyret med varmesøgende kamera.
Kl. 03.00 var helikopteren stadig i luften.
Kort før klokken syv fredag morgen, var kvinden endnu ikke fundet og politiet opfordrede via Twitter til, at man kigger efter hende i haver, udhuse m.v
Kvinden er gået fra Stenhusvej plejecenter. Vi leder stadig efter hende bl.a. med hunde. Kig efter hende i haver, udhuse m.v. #politidk
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) 12. februar 2016
Klokken 7.46 kunne politiet så meddele på Twitter, at kvinden var blevet fundet ved et stoppested på Stillidsvej. Hun var kold, men i god behold.
Opdateret med oplysning om, at kvinden er fundet
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.
Det er simpelthen ondskabsfuldt !
Den ene gang efter den anden forsvinder hjælpeløse, demente mennesker. Med stor risiko for at komme til skade eller ligefrem at dø. Jeg er ligeglad med om grunden til disse hændelser er lovgivning, regler, procedurer eller bare almindelig ligegladhed, hvad der sker med disse mennesker og med deres pårørende.
Det er oprørende, at man ikke bruger de tekniske muligheder, som der trods alt findes i dag. F.eks. chip i vedkommendes tøj/sko, så de relativt hurtigt kan findes.
Demente mennesker er nemlig MENNESKER. Og som alle os andre kan de blive angste for, hvad der sker, forvirrede over ikke at kunne forstå hvor de er – men i modsætning til ikke-demente kan de ikke selv gøre noget ved situationen.
Hvornår gør vi op med den misforståede “omsorg” for demente og deres “privatliv” – og sikrer dem – ikke med låsede døre eller kæder om benene – men i sådanne tilfælde SMÅ USKYLDIGE CHIPS, som de overhovedet ikke vil opdage, men som kan skaffe dem og deres pårørende en værdig livskvalitet ???
Kvinden i ovenstående historie – og mange, mange før hende – har forvildet rendt rundt hele natten.
Vi må skamme os alle sammen over sådan et samfund, som byder vore meget svage borgere disse forfærdelige “oplevelser”.
Vil Holbæk være foregangs-kommune og få indført at disse situationer ikke sker eller som et minimum minimeres ????