Som tidligere omtalt på Holbaekonline.dk så er det kommet bag på mange på Orø, at det kommer til at dreje sig om tre 150 meter høje vindmøller som skal afløse de nuværende sels 45 m høje vindmøller ved Sandvig som har kørt siden 1990.
På det opslag som bl.a. hænger på opslagstavlen ved Brugsen, står der intet om størrelsen på de nye vindmøller, ej heller der er indblandet private investorer i dette projekt. På de papirer Holbaekonline.dk er i besiddelse af, er nævnt navne som PFA, SE og SE Blue Renewables, Danmarks Førende Landvindoperatør. Det konsortium som vil bygge de store vindmøller, er de samme som ejer de nuværende seks.
Vi er desuden kommet i besiddelse af et forslag til en tidsplan til det videre forløb i sagen. Planen er udarbejdet af SE Blue Renewables (se Foto) og ud fra denne – hvis den vel og mærke er overholdt, så fremgår det at arbejdsgruppen Lokal Grøn Energiproduktion her på Orø allerede omkring årsskiftet ville være blevet orienteret af SEBR (SE Blue Renewables), og man må vel gå ud fra, de her har fået at vide , hvor store vindmøller det vil dreje sig om.
Holbaekonline.dk har talt med Jens Jensen Flenøvej på Orø om vindmøllerne, idet han er nabo til dem og har en stående i sin “baghave”. Af denne samtale fremgår det at kommunen, måske Holbæk Forsyning har taget kontakt til ham i december måned, og det fremgår endvidere af interviewet at “Skurkenn” i denne sag ikke er de private investorer , men det derimod er Holbæk kommune, som har presset på for at få nye og store vindmøller. Man vil jo gerne fremstå som en grøn kommune.
Men både Holbæk kommune og nabokommunerne har haft problemer med at få placeret så store vindmøller. Naboerne eller kommende naboer, har just ikke være begejstret for at få disse vindmøller som naboer.
Fakta: Om SE Blue Renewables
Det engelsksprogede navn gemmer på to danske “kæmper” nemlig PFA Pension og energi- og televirksomheden SE, som bl.a. ejer kabel-tv leverandøren Stofa.SE Blue Renewables driver, efter eget udsagn, ca. 300 landvindmøller og er den største landvindoperatører i Danmark. Firmaet driver de nuværende seks vindmøller ved Sandvig, møller som blev købt fra DONG.
Sidste : Vi har erfaret at den lokale arbejdsgruppe “Lokal Grøn Energiproduktion ” IKKE har ønsket så store vindmøller, og vi fornemmer, at også her er der tale om kommunen har brugt dem til at fremme ønsket om at placere store vindmøller på Isefjordens Perle.
Vi har kontaktet redaktør Simon Hansen fra bladet “Orønyt”, som har lovet at følge sagen op
Den lokale arbejdsgruppe skal da være meget velkomne til at komme og få vasket deres hænder. Vi har både en håndvask og en køkkenvask til formålet.
Sikke dog noget VRØVL, som denne gruppe “lukker ud”.
Har de bare opført sig som små marionetter for kommunen ???
De har åbenbart ikke haft mandsmod nok til at melde ud til alle os andre ???
Stå dog ved, hvad I går og gør – og det gælder både politikerne og “ildsjælene”.