Orø har allerede 6 mindre vindmøller , og vi har talt med flere beboere i Salvig, som kan høre den lavfrekvente støj , de udsender. Men hvad betyder det hvis der bliver anbragt 150 meter høje vindmøller i stedet? - Foto Jesper von Staffeldt.
Arbejdsgruppen Lokal grøn Energiproduktion og Holbæk kommune inviterer om ca. en måned til en temaften “Vind fra Orø for Orø”. Det skal handle om vindenergi og vindmøller på Isefjordens perle.
Mødet finder sted onsdag d. 24. februar kl. 17.30 i Orø Forsamlingshus.
På mødet vil mulighederne for at skabe udvikling på Orø ved at udnytte Orøs vindressourcer blive
drøftet og debatteret, og det vil være muligt at give sine tanker og ønsker mht. opsætning af nye vindmøller på Orø til kende.
Til mødet, der varer et par timer, vil der være en let forplejning og det kræver derfor tilmelding til hesal@holb.dk eller tlf. 72362507 senest d.19. februar.
Om vindmøller
Vindmølle-æraen i Danmark hvad angår vindmøller som i større stil producerer strøm, blev indledt med bygningen af Tvindmøllen i 1975, som tre år efter det første spadestik var taget, begyndte at producere strøm.
I en vindmølle omdannes vindenergi/kinesisk energi til elektricitet – altså en slags omvendt elmotor – og strømmen kan dels bruges til eget behov og dels komme andre el-forbrugere til gavn.
De første vindmøller som Tvindmøllen, blev bygget af idealister, som ville vise der i 70’erne var et alternativ til forurenende kulkraftværker og så “det store dyr i åbenbaringen”: Atomkraft, som vore naboer Sverige og Tyskland gjorde brug af. Nogle af os – med den rigtige alder – kan huske sloganet : Hvad skal væk: Barsebäck, hvad skal ind: Sol og vind.
i 1978, tre år efter det første spadestik, stod den 54 meter høje mølle i Tvind færdig, bygget af elever og lærere på Tvindskolerne. Først i 1999 blev møllen malet rød og hvid. Møllen i Tvind har været inspiration for den danske vindmølleindustri. Foto: Anders Kjeldsen (CC BY 3.0)
Efter den første idealisme havde lagt sig , kom produktionen af vindmøller ind i mere professionelle rammer tænk blot på navne som Vestas og Siemens, ja Danmark er for længst blevet sat på landkortet som førende, når det gælder produktion af vindmøller.
Men alle medaljer har som sagt en bagside. Forsiden er ingen i tvivl om: produktion af strøm uden forurening og en positiv indflydelse på drivhuseffekten.
Bagsiden er, at når vindmøllerne producerer strøm, skal den helst bruges i samme øjeblik, den produceres, og det er jo ikke altid sådan, at mens vinden blæser, så er der et passende behov for at aftage denne strøm. Tænk blot om natten: Her kan det blæse meget, mens elforbruget er lavt.
Derfor skal målet ikke være en 100 % dækning af strømforbruget via vindmøller (og solfangere), men allerede nu er vi oppe på ca 42 %, et rigtigt pænt tal, set i forhold til andre industrialiserede lande.
Problemet med strøm er at kunne gemme den fra for eks. om natten til om dagen.
Man kan gemme strøm i batterier eller mere korrekt : i akkumulatorer, men når det gælder batterier til el-biler er problemet stadigvæk – men det bliver stadig bedre – at kapaciteten er for lille, de er for dyre, for tunge og holdbarheden begrænset.
En anden måde at gemme strøm på, er ved hjælp at strøm – kaldet elektrolyse – at spalte vand i dets bestanddele : luftarterne Hydrogen / brint og oxygen /ilt.
Det kan ske i en såkaldt brændselscelle, og når man så igen har brug for strøm, så fører man luftarterne sammen i brændselscellen og laver den modsatte proces, altså producerer strøm. Men brændselsceller er dyre at producere, elektroderne kan nemlig bestå at det kostbare metal platin.
Et andet problem er at opbevare Hydrogenet på en passende måde, idet der her er tale om en meget brand farlig gas, tænk blot på det tyske luftskib “Hindenburg” ,som var fyldt med denne luftart.
Andre problemer er at naboer til vindmøller er knapt så begejstrede for dem af flere grunde: De kan ødelægge herlighedsværdien dvs. skæmme udsigten, de udsender en lavfrekvent støj (lyder som dyb brummen ) og så kan vingerne sende lysgrimt i øjet på folk som direkte eller indirekte ser på disse møller.
Derfor anbringes mange af møllerne i vandet, som såkaldte havvindmøller. Disse kan bl.a. ses i Storebælt.
150 meter høje møller til Orø?
Tirsdag var der møde i Klima & Miljøudvalget, hvor der blev orienteret om idéen med nye store vindmøller på Orø.
Holbaekonline.dk talte efter mødet i Klima & Miljøudvalget med det socialdemokratiske medlem af udvalget Ole Brockdorff og han fortæller, at der er tale om store møller på op til 150 meter.
Se nedenstående interview med Ole Brockdorff – set det gerne i HD kvalitet:
