22. november 2024

Lørdag eftermiddag måtte politiet en tur til Vandtårnsvej efter en anmeldelse om, at en større gruppe unge kravlede over et hegn og ind på børnehaven på Vandtårnsvej.

Politiet fik fat i seks unge, hvor en 14-årig dreng blev fundet i besiddelse af et kanonslag og to 13-årig drenge blev fundet i besiddelse af hash. En 17-årig dreng var eftersøgt, da han skulle tilbage på et bosted i Jylland.

Sagerne vil nu blive overdraget til de sociale myndigheder.