22. november 2024

TV2 News var også på plads foran og i retten i Holbæk. Foto: Michael Johannessen.

TV2 News var også på plads foran og i retten i Holbæk. Foto: Michael Johannessen.
TV2 News var også på plads foran og i retten i Holbæk. Foto: Michael Johannessen.

Torsdag middag var der stort opbud af pressefolk ved Retten i Holbæk. Anledningen var, at den 15-årige pige fra Kundby, blev fremstillet i grundlovsforhør.

Politiets mørklægning af sagen, den anholdtes unge alder, rygter, antagelser og rene spekulationer var formentlig alle årsager til, at pressen mødte frem ved retten i Holbæk, i håb om at få bare nogle svar, på de mange spørgsmål, som både journalister og læsere og seere sidder tilbage med.

Men hvis pressen og de mange tilhørere, havde håbet på at blive en lille smule klogere på sagen fra Kundby, hvor politiet sammen med forsvarets bomberyddere, EOD var i aktion i en villa på Trønningevej, så blev de skuffet. Pressen og tilhørere blev sendt ud af retten og dørene blev lukket. End ikke sigtelserne mod pigen blev læst højt inden dørlukningen.

Efterfølgende har Midt- og Vestsjællands Politi oplyst, at den unge pige er blevet vartægtsfængslet frem til den 9. februar og at hun skal isolationsfængsles frem til den 26. januar.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.