Retssalen var overfyldt, da en blot 15-årig pige ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk. Men sagen er totalt mørkelagt.
Pigen blev anholdt i går i forbindelse med en aktion mod hendes hjem i Kundby, hvor også forsvarets bomberyddere var med.
Hverken i går eller i dag har politiet ønsket at komme med nogen særlige oplysninger om sagen, ligesom man ikke engang har villet af- eller bekræfte, at den anholdte er en 15-årig pige, ligesom politiet heller ikke vil oplyse hvad hun er sigtet for.
Onsdag aften meddelte TV2, at pigen er sigtet for besiddelse af sprængstof, testsprængning og biligelse af terror. Men det er altså ikke bekræftet af politiet.
Da hun i dag blev fremstillet i grundlovsforhør skete det bag såkaldt dobbelt lukkede døre. Heller ikke sigtelserne blev læst op inden dørene blev lukket, hvilket ellers er almindeligt.
Både pigens forsvarer Jørgen Spilcker fra ADVIDA Advokater i Holbæk og anklager Peter Rostgaard Ahleson krævede dørene lukket og det blev altså efterkommetaf dommeren.
Dørlukningen skete bl.a. af hensyn til politiets videre efterforskning i sagen, som muligvis kan havde andre implicerede end pigen.
Fængsles i isolation
Ved grundlovsforhøret blev den unge anholdte fængslet frem til den 9. februar. Hun skal sidde i isolation frem til den 26. januar.
Opdateret kl. 17.00 med oplysninger om varetægtsfængslingen