25. november 2024

Søndag formiddag kørte politi og redningsberedskab til Svinninge Å, hvor en anmelder havde fundet mange døde fisk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kunne der ikke ses eller lugtes nogen forurening, men man formoder at der er tale om eftervirkninger fra en forurening i fredags. Alligevel blev der taget prøver fra vandløbet og området blev overfløjet med en drone.

Miljøberedskabet i Holbæk kommune afventer nu resultatet af de opsamlede prøver fra vandløbet i et forsøg på at identificere kilden til forureningen.