22. november 2024

Tirsdag aften blev en 40-årig mand fra Tølløse anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Den 40-årige blev omkring kl. 21.20 standset af færdselspolitiet på Aastrupvej ved Tølløse, da han kom kørende i en varebil.

En alkometertest viste mere end tilladt, så den 40-årige blev taget med og fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.

Efter blodprøve blev den 40-årig løsladt af politiet.