22. november 2024

Torsdag morgen ved 6.30-tiden rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld Nykøbingvej på Tuse Næs, hvor en fodgænger var blevet påkørt af en knallert.

En 25-årig kvinde fra Holbæk gik ad cykelstien på Nykøbingvej ved Tuse Næs-krydset, da hun af ukendte årsager blev påkørt af en bagfra kommende knallert ført en 45-årig mand fra Asnæs. Uheldet blev observeret af en 52-årig, mandlig bilist fra Rødovre, som standsede for at hjælpe fodgængeren og knallertkøreren. Dette opdagede en 30-årig mand fra Holbæk for sent, så han påkørte den 52-åriges varebil med mindre materiel skade til følge.

De to bilister slap selv uskadt fra uheldet, men både fodgængeren og knallertkøreren blev begge kørt til kontrol på skadestuen.

Knallertkøreren blev udskrevet efter endt undersøgelse, men fodgængeren efter behandling for nogle mindre sår blev indlagt til observation.