23. november 2024

Sådan så Ahlgade i Holbæk ud lillejuleaftens dag. Den skandaløse mangel på julehygge og julebelysning har fået byrådet til at betale for at der i år og de kommende år kommer lys op i bymidten. Arkivfoto: Torben Papillon.

Sådan så Ahlgade i Holbæk ud lillejuleaftens dag sidste år.  Den skandaløse mangel på julehygge og julebelysning har fået byrådet til at betale for at der i år og de kommende år kommer lys op i bymidten. Arkivfoto: Torben Papillon.
Sådan så Ahlgade i Holbæk ud lillejuleaftens dag. Den skandaløse mangel på julehygge og julebelysning har fået Vækstedudvalget til gennem Byforum, at betale for at der kommer lys op i bymidten. Dermed kan hver enkelt skatteyder i byen nyde, at deres skattekroner går til julehygge. Arkivfoto: Torben Papillon.
Julen varer lige til påske, men planlægningen af julen kan modsat dette også starte i rigtig god tid.

Sidste år lignede Holbæk bymidte Østberlin for Murens fald for mere end 25 år siden, altså grå, trist og dunkel. Forretningerne i Holbæk bymidte organiseret i Handelsstandsforeningen havde ikke rigtig lyst til at betale hvad det kostede at udsmykke Holbæk bymidte i anledning af julen, og kommunen synes ikke rigtig de direkte kunne gå ind og betale for herlighederne. Hoveder blev lag i blød, for som vi dokumenterede her på HO, så var det virkelig en trist affære at bevæge sig rundt i bymidten, når mørket faldt på.

Løsningen på dette problem blev at oprette et såkaldt Byforum til at markedsføre Holbæk By. Bag dette initiativ stod de forretningsdrivende, udlejerne og Holbæk Kommune. Der var lagt op til et fornuftigt sammenskudsgilde, men i praksis er det kun én af de tre parter som i år kommer til at betale gildet. Vækstudvalget med Kurt Næsted i spidsen bevilgede i juni måned i år 850.000 kr til driften af Byforum resten af året, og der blev blandt andet ansat en Byforumskonsulent Jonas Wother Peteresen, som har lokale rødder.

Vi har spurgt ham om hvad budgettet er for driften af Byforum i 2015, og svaret : 850.000 kr!! Egentlig “heldigt” de to beløb passer sammen .

Men det betyder altså at al julebelysningen dvs. 474.000 kr er betalt af skatteyderne. Dog fortæller Jonas Walther Petersen, at dette beløb vil blive betydeligt mindre – ca 200.000 kr – de øvrige år, da der her kun skal betales for at sætte pynten op og tage den ned igen.

Så i Holbæk kan vi “prale” med to ting: Julebelysningen er 100 % finansieret af skatteyderne og ikke nok med det : Vi betaler mere i kommunalt “tilskud” til denne end hele Københavns Kommune. Vi har kontaktet presseafdelingen i Københavns Kommune som oplyser, at det store juletræ på Rådhuspladsen betales af Lions, Københavns kommune mfl. men til julebelysningen i hele Københavns kommune giver det offentlige i alt 200.000 kr i tilskud, som fordeles efter løbende meter julebelysning.

Nu kan spørgsmålet om hvor meget det offentlige skal bidrage til et sådant arrangement være et spørgsmål hvor man står politisk, så derfor har vi rettet spørgsmålet til Søren Stavnskær som både er selvstændig erhvervsdrivende i udkantsholbæk og samtidig sidder i byrådet for det mest liberale vi har her i Danmark: Liberal Alliance. I mens vi afventer hans svar, kan I kigge med på vor lille film fra julebelysningen i bycentrum fra sidste år.

10 thoughts on “Holbæk Kommune i julehumør: Betaler i praksis julebelysningen i bymidten

  1. Ja det er nemt at flotte sig i Handelsstandsforeningen, bare kommunen betaler. Sidste år nægtede foreningen at bruge penge på julebelysning, men forventede vi stadig gjorde vores julegave indkøb i Holbæks kedelige gader og butikker. Nu skal der være flot lys i byen bare butiksejerne som stadig gerne vil have vores julegavepenge, ikke skal betale. næh nej den regning tørres af på skatteyderne i HELE kommunen. Politikerne og butiksejerne burde skamme sig!

  2. Som ansvarlig politiker må man jo være populist, når sparekniven skal svinges på, skole,børne – og ældreområdet. Derimod samt bruger over én million på ét privat eventfirma til pinseevent. Og giver 250.000 kr. til folk som ingen viden og erfaring på området på koncert i Østre anlæg. Der må være højvande i kommunekassen for tiden.

  3. Det er jo altid godt at have venner og politiske forbindelser og samtidigt få de andre til at betale for det.

    Mon de forretningsdrivende i Holbæk midtby betaler en del af deres juleoverskud tilbage til borgerne i Holbæk..??

    Der er igen gået Korsbæk i Holbæk og man kan jo håbe på at vælgerne syntes at det er på tide med nye ansvarlige politikere i Holbæk til det kommende kommunalvalg.

    Iøvrigt smart at den nye chef for byforum selv har eget privat firma med økonomiske interesser i at afvikle koncerter.

    De tætte partipolitisk forbindelser til Sjællandske medier (Liberal mediekoncern) kommer også til direkte udtryk ved at Holbæk Erhvervsforum (Kenny Jensby – tidligere konservativ så Liberal Alliance) og VisitHolbæk flytter ned i det tidligere Holbæk Amts Venstreblad. Og Holbæk kommune kan godt lide at støtte den liberale mediekoncern…

    “Så i Holbæk kan vi “prale” med to ting: Julebelysningen er 100 % finansieret af skatteyderne og ikke nok med det : Vi betaler mere i kommunalt “tilskud” til denne end hele Københavns Kommune. Vi har kontaktet presseafdelingen i Københavns Kommune som oplyser, at det store juletræ på Rådhuspladsen betales af Lions, Københavns kommune mfl. men til julebelysningen i hele Københavns kommune giver det offentlige i alt 200.000 kr i tilskud, som fordeles efter løbende meter julebelysning.”

    DET ER SÅ LANGT UDE AT DET KUN KAN SKE I KORSBÆK..!

    Og ja som Jesper Vandorf skriver:
    Der skal spares på skoler/børn og ældre området med de forretningsdrivende i Holbæk by får andre til at betale for sig.

    I burde skamme jer i Holbæk byforum og Holbæk handelstandsforening !
    Men det er i jo nok ikke i stand til at gøre….

    ps: Der var også andre private lokale internet-portaler som dokumenterede den massive utilfredshed med den manglende julebelysning i Holbæk midtby år 2014 😉

  4. Så man kan med rette sige og give udtryk for at både Holbæk byforum og Holbæk handelsstandsforening er kommet på kommunal kontanthjælp – betalt af skatteyderne i Holbæk kommune – og husk lige det når du ser Julelyset i Holbæk midtby…og til det kommende kommunalvalg 🙂

    Man kunne jo ellers mene at de forretningsdrivende i Holbæk midtby driver liberale erhverv men nu er de altså kommet på kommunal kontanthjælp !

  5. Deres udsendte var til stede i dag fredag , da juletræet og julebelysningen blev tændt. Borgmesteren holdt en tale og sagde til slut :En stor tak til Holbæk Byforum for dette arrangement. Så kom ikke og sig vor borgmester ikke har humor

  6. Syntes at Holbæk minder mere og mere om en serie tyske ARD viser for tiden, om en borgmester der plejer sine egene int

  7. Helt enig i det forargelige i, at skatteyderne skal betale for julebelysning i Holbæk Bymidte – og det er overn i købet et ulovligt tilskud, idet kommunen dermed gør stærkt brud på det gældende “lighedsprincip” inden for al offentlig forvaltning.
    Mon ikke også erhversvlivet i Svinninge, Jyderup, Tølløse, Megacentret og andre steder i kommunen, ville være glade for at få skattefinancieret deres jule-markedsføring. Hvordan kan I politikere leve med den forskelsbehandling, der sker i vores KOMMUNE (= fællesskab ???)

  8. Boykotter kommunalpolitikerne og embedsmændene netavisen?
    Torben Mortensen skriver, at det tilskud kommunen giver til julebelysningen i centrum af byen, er et brud på lighedsprincipet. Det er forkasteligt, at vi som borger i byen er med til, at finansierer butikkernes julehandel via kommuneskatten. Det er nye tider i det liberale Danmark, hvor erhvervslivet bruger megen tid på at udbrede deres tanker om den fri konkurrence, og alle dens lyksaligheder, sikken dog et tankespind.
    Jeg savner nogle svar fra politikerne og embedsmændene om hvordan tingene er skruet sammen økonomisk.

Comments are closed.