Torsdag inviterer Sparekassen Sjælland til reception i filialen i Jyderup. Anledningen er, at Jens Varsling er tiltrådt som filialdirektør.
I anledning af, at Jens Varling er tiltrådt som filialdirektør i sparekassens filial i Jyderup, inviterer vi alle interesserede til reception torsdag 26. november.
Lokalkendt mand
Jens Varling kommer fra en stilling som forretningschef i Danske Banks afdeling i Slagelse og har et indgående kendskab til Jyderup, da han var filialdirektør i Danske Banks nu tidligere filial i byen fra 2005 til 2012.
Sparekassens nye filialdirektør i Jyderup ønsker, at det skal mærkes lokalt, at sparekassen er det eneste tilbageværende pengeinstitut i byen.
– Som Jyderups eneste pengeinstitut skal vi fortsat arbejde aktivt på at bidrage til byens og egnens udvikling – både som lokal finansieringskilde for erhvervslivet og private, og via opbakning til og involvering i lokale projekter som ”Jyderups Fremtid”, hvor jeg er medlem af bestyrelsen, fortæller Jens Varling.
Arrangementet foregår i sparekassens lokaler i Jyderup på Skarridsøgade 17 fra kl. 16:00 til 18:00. Der vil være en bid mad, snacks og lidt at drikke. Alle interesserede er velkomne.