23. november 2024

Mandag formiddag blev politi og redningsmandskab kaldt ud til et færdselsuheld med en bilist og en cyklist på Kattegatvej i Holbæk.

Det viste sig, at en 37-årig kvinde fra Holbæk kørte i sin personbil ad Kattegatvej mod nord.

I krydset ved Anders Larsensvej kunne hun ikke undgå påkørsel af en 65-årig mand fra Holbæk, der på sin cykel var kørt ad Anders Larsensvej og ud foran bilisten.

Krydset blev spærret af, således at cyklisten i en tilkaldt lægehelikopter blev fløjet til Rigshospitalets traumecenter til undersøgelse og fornøden behandling. En bilinspektør undersøgte uheldsstedet og de involverede køretøjer i anledning af ulykken. Bilisten slap uskadt fra uheldet, og cyklisten havde pådraget sig kvæstelser i hovedet, men er uden for livsfare.