Arbejdet med det nye MENY Supermarked i Smedelundsgade skrider hastigt fremad.
Senest blev Brogaards skrædderbutik revet ned for få dage siden, for at give bedre indkørselsforhold til det kommende Supermarked.
Skrædder Brogaard eksisterer dog stadig, men vil fremover holde til på adressen Smedelundsgade 22E.
Butikken Brogaard blev etableret i 1947 i et lille kælderlokale på Kløvermarksvej, men et par år senere flyttede den daværende skræddermester Emil Brogaard til Smedelundsgade. I 1971 blev den nuværende ejer, Arne Smidt, udlært skrædder hos Brogaard og han overtog i 1992 butikken.
Efter planen slår MENY dørene op i løbet af december, men den præcise åbningsdato er fortsat ukendt.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.